80
ningstillæget, saafremt det ikke særlig er undtaget, personlige Tillæg samt Erstatning for de Embedet tillagte Naturalydelser, forsaavidt denne er fastsat til en bestemt Pengesum, s. Lov 1851 §4 Nr. 1 og 2, Lov 1858 § 5 Nr. 1 og 2 (jfr. Lov 16. Febr. 1866, S. 220) og ovenfor § 18, endelig de Fællesembedsmændene tilstaaede midlertidige Lønningstillæg, s. Lov 16. Apr. 1862 § 4, 27. Nov. 1863 § 4 (s. dog Lov 11. Mai 1866 § 4). Ganske udelukkede fra at komme i Betragtning ere saadanne Indtægter, der maae betragtes som Vederlag for de med Embedet forbundne Udgifter, saasom Diæter, Taffelpenge, Kontoir- og Hesteholdsgodtgjørelse, fremdeles Extrahonorarer, og endelig ifølge særlig Bestemmelse i enkelte Love, saasom Lov 19. Febr. 1861 og 31. Marts 1860, Sædomskrivningstillæget, s. Lov 1851 §4 Nr. 3, Lov 1858 § 5 Nr. 3, Lov 31. Marts 1860 § 10, Lov 19. Febr. 1861 § 6, og ovenfor § 18. Endelig komme Sportler, Gebyrer og lignende lovhjemlede uvisse Indtægter, dog med enkelte Undtagelser, samt saadanne Naturalydelser, der udtrykkeligt ere tillagte Embedsmanden som Lønning eller Lønningsdel, kun i Betragtning med en vis Begrændsning, idet der, naar Embedsmandens samlede Indtægter, være sig af visse eller uvisse Indtægter, overstige 1000 Rdlr., fradrages 1⁄3 af det Beløb, hvormed de nævnte uvisse Indtægter og Naturalydelser bringe den samlede Indtægt til at overstige bemeldte Sum, s. Lov 1851 § 4 Nr. 3, Lov 1858 § 5 Nr. 3, og med Hensyn til Oppasserpenge, s. Schlegels Samling af Høiesteretsdomme I 524.
Pensionen beregnes i Henhold til de angivne Regler af Regeringen; men ligesom Rigsdagen [og Rigsraadet] ved Finantslovens Behandling have at vaage over, at Statskassens Tarv ikke tilsidesættes, saaledes kan den Embedsmand, der anseer sig forurettet ved Beregningen af sin Pension, ikke blot indgive Besværing herover til Rigsdagen, men ogsaa ved Domstolene gjøre sin Ret til Pension gjældende, s. Lov 1858 § 17, Grl. 1849 § 22, Grl. 1863 § 14 (Grl. 1866 § 17), H. R. T. 1862. 578, mfl. (s. dog Lov 11. Mai 1866
