Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/92

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

82

Embedsmand aldeles uværdig til offentlig Tillid, kan bevirke Pensionsrettens Fortabelse, naar det ikke er af den Beskaffenhed, at det vilde have medført egentlig Forbrydelse af Embedet, s. Lov 1851 § 11 Nr. 4, Lov 1858 § 13 Nr. 4.

Retten til Pensionsbeløbet for et enkelt Aar bortfalder, naar Pensionen ikke i et helt Aar har været hævet, s. Lov 1851 § 14, Lov 1858 § 16. Den pensionerede Embedsmand er ikke forpligtet til at modtage ny Ansættelse (Lov 11. Mai 1866 § 2). Gjør han det alligevel, mister han en Del af sin Pension efter de ovenfor fremstillede Regler, men i Tilfælde af ny Afskedigelse er han berettiget til igjen at oppebære sin tidligere Pension, forsaavidt der ikke efter det nye Embedes Beskaffenhed tilkommer ham en større Pension, s. Lov 1851 § 7, Lov 1858 § 9.

Foruden at der med Hensyn til Pensioneringen gjælder forskjellige Regler om de under de tidligere særlige kongerigske Ministerier henhørende Embedsmænd, som behandles efter Lov 5. Jan. 1851, og de under de tidligere Fællesministerier sorterende Embedsmænd, som bedømmes efter Lov 24. Febr. 1858, hvis Regler dog, som det fremgaaer af ovenstaaende Fremstilling, i det Væsentlige stemme med Forskrifterne i Lov 1851, ere flere Klasser af Embedsmænd behandlede efter eiendommelige Regler. Ligesom der ovenfor er angivet nogle Eiendommeligheder med Hensyn til militaire Embedsmænds Pensionering, saaledes finder der med Hensyn til Ministrenes Pensionering, som i Øvrigt bedømmes efter Reglerne i Lov 1858, den Eiendommelighed Sted, at der er forbeholdt Kongen Ret til at fastsætte Pensionen høiere, kun at det i Lovens § 5 foreskrevne Maximum af 3000 Rdlr. ikke overskrides, s. Lov 1858 § 3. Fremdeles bliver der med Hensyn til Præsters Pensionering, saalænge indtil en særlig Lov derom er given, at forholde efter de hidtil fulgte Regler, hvorefter kun en mindre Del af Pensionen udredes af Statskassen, medens Resten paalægges Eftermanden i Kaldet, hvorhos Beløbet i Almindelighed