83
fastsættes lavere end med Hensyn til andre Embedsmænd, s. Lov 1851 § 12, Cirk. 6. Sept. 1856, og Kirkeretten. En lignende Undtagelse er gjort med Hensyn til de i Kolonierne ansatte Embedsmænd, s. Lov 1851 § 12, Lov 1858 § 14; disses Pensionsforhold ere nu ved Lov 4. Dec. 1863 (Lovs. S. 434) ordnede efter lignende Principer, som de i Lov 1851 og Lov 1858 indeholdte. Derimod kan man ikke betragte de i Lov 9. Apr. 1851, 1. Afdeling indeholdte særegne Regler om Pensionering af Militairetaternes Underklasser som Undtagelser fra Reglerne i Lov 5. Jan. 1851 og 24. Febr. 1858, da de Paagjældende ikke kunne betragtes som Embedsmænd.
En eiendommelig Karakter have de saakaldte Ventepenge, der omhandles i Pensionslovene og tildels behandles efter lignende Regler som Pensioner. Betingelsen for at erholde Ventepenge er efter Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, at Vedkommendes Embede er inddraget, hvorhos det efter Lovens Sammenhæng maa forudsættes, at Embedet var af den Natur, at det gav Adgang til Pension. Naar saaledes Embedet inddrages, har Embedsmanden Krav paa at sættes paa Ventepenge i 5 Aar med Forpligtelse til igjen at modtage passende Ansættelse med i det Mindste samme Indtægt, som det inddragne Embede gav, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6; dog maa han ogsaa kunne forlange sin Afsked med Pension efter de almindelige Regler. Ventepengenes Beløb er 23 af Embedsmandens Embedsindtægt, hvorved maa forstaaes Gjennemsnitsindtægten for de sidste 5 Aar, s. Lov 1851 § 3, Lov 1858 § 6, H. R. T. 1860. S. 132, J. U. 1866. S. 564. Grunden til, at Ventepengene ansættes høiere end Pensionen, er dels, at det ikke er nogen hos Embedsmanden selv liggende Omstændighed, der foranlediger hans Afgang, dels at han i de omhandlede 5 Aar staaer til Regeringens Disposition og derfor vanskeligen kan finde andet Erhverv. Den paa Ventepenge staaende Embedsmand maa, skjøndt han har ophørt at beklæde sit tidligere Embede, og derfor ogsaa i Lov 1858 § 9, sidste M. betegnes som afskediget, endnu betragtes som Embedsmand, skjøndt
6*
