Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/97

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

87

selvstændig og uafhængig end de fastsansatte Embedsmænds. Navnlig synes det ikke foreneligt med Grl. 1849 §78 (Grl. 1866 § 73), at bestyre Dommerembeder i længere Tid ved Konstitution.

Konstitutionen meddeles i Almindelighed af Ministeriet eller Overøvrigheden, s. f. Ex. Fdn. 19. Aug. 1735 § 2, Pl. 25. Juli 1820 § 1, Kassefdn. 8. Juli 1840 §§ 3, 13, 56, undtagelsesvis til vigtigere Embeder af Kongen, s. Pensionslov 24. Febr. 1858 § 9 Nr. 1. Betingelserne for at blive konstitueret som Embedsmand ere lavere end for at blive fast ansat; saaledes maa der vel fordres Uberygtethed, men derimod ikke Indfødsret; med Hensyn til Examen stilles der enten ingen eller dog ringere Fordringer, og om Kaution skal stilles, beroer paa vedkommende Autoritets Bestemmelse, s. Kassefdn. 8. Juli 1840 § 3. Den konstituerede Embedsmands Rettigheder ere med Hensyn til, hvad der angaaer Embedsforretningernes Udførelse, de samme, som den fastansatte Embedsmands; derimod ere hans Rettigheder med Hensyn til Indtægterne jevnlig mindre. Forsaavidt det er en af Staten med fast Gage lønnet Embedsmand, der konstitueres i et andet ligeledes med fast Indtægt aflagt Embede, erholder han i de første 6 Uger, foruden sin hidtil havte Gage, intet særligt Vederlag, men kun Reiseomkostninger og Diæter, forsaavidt han maa forlade sit faste Opholdssted. Vedvarer Konstitutionen længere, lønnes han med et i Loven nærmere bestemt Honorar. Forener Nogen Konstitution i andet Embede med sin hidtil havte Stilling, komme Reglerne om Kumulation af Embeder til Anvendelse, s. Lov 19. Febr. 1861 § 8 (Lovs. S. 107), jfr. med Lov 31 Marts 1860 § 12, hvis Regler ere noget afvigende. De anførte Regler komme kun til Anvendelse paa de (tidligere) særligt kongerigske Embeder, som ere lønnede med fast Gage, hvilken Forudsætning vistnok ogsaa ligger til Grund for Lov 1860 § 12; de ere derfor uanvendelige dels paa Embeder, der lønnes med uvisse Indtægter, dels paa Embeder under (de tidligere) Fællesministerier. Fremdeles forudsættes det, at