Side:Carl Georg Holck - Den danske Statsforvaltningsret.pdf/98

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

88

den konstituerede Embedsmand hidtil har beklædt et med fast Gage lønnet Embede, og paa Grund af de om Honorarets Beregning efter Gageklasser givne Forskrifter, samt Bestemmelsen om, at Embedsmanden i de første 6 Uger slet intet Vederlag faaer, maa det vistnok antages, at Reglen kun er anvendelig paa (tidligere) særligt kongerigske Embedsmænd; dog antager Administrationen et modsat Resultat, som i saa Fald maatte støttes paa en analogisk Anvendelse, hvortil der neppe foreligger tilstrækkelig Hjemmel. Forsaavidt den konstituerede Embedsmand ikke hidtil har været Embedsmand eller i alt Fald ikke falder ind under Lovene 31. Marts 1860 § 12 og 19. Febr. 1861 § 8, faaer han, naar den virkelige Embedsmand er suspenderet ab officio, samt i Tilfælde af Vakance, for Tiden fra den nye Embedsmands Udnævnelse indtil hans Tiltrædelse af Embedet, de halve Indtægter, s. Pl. 23. Apr. 1813, 14. Sept. 1830, Kassefdn. 8. Juli 1840 § 56; i andre Tilfælde vil det beroe paa Bestemmelserne i Konstitutionen, om han faaer de fulde Indtægter eller en mindre Sum.

Den konstituerede Embedsmands Pligter ere med Hensyn til Embedsforretningernes Udførelse de samme, som den fastansatte Embedsmands; derimod er han fritaget for flere af de denne paahvilende særegne Byrder, saasom at løse Bestalling, sikkre sin Enke Overlevelsesrente, o. s. v.

Konstitutionen ophører, naar Grunden til den bortfalder, eller naar den tilbagekaldes af den Autoritet, der har udstedt samme, og Embedsmanden træder da uden Videre tilbage i sin tidligere Stilling uden at have Krav paa Pension eller Ventepenge.

§ 24. Bestillingsmænd eller Betjente.

Om dette Begrebs Bestemmelse i materiel Henseende er talt ovenfor i § 15; i formel Henseende beroer, som tidligere bemærket, Adskillelsen fra egentlige Embedsmænd paa, om Vedkommende er udnævnt af Kongen, eller af et Ministerium eller en lavere administrativ Autoritet. Be-