XII. KAPITEL.
ndnu hylede Mængden, medens man nede paa Arenaen søgte at samle alle de Sten, raadne Appelsiner og Skrællinger sammen, som et Toros-Publikum altid paa den mærkeligste Maade kommer i Besiddelse af, naar det geraader i Raseri.
Man raabte og skreg i Munden paa hverandre, medens man truede ad Præsidenten, der gjorde Mine til at ville afbryde Forestillingen.
Marquis de Plane var traadt helt tilbage i sin Loge, og fra dens Dyb iagttog han Lola Montero paa hvem det nylig udspillede Optrin havde gjort et dybt Indtryk. Hun var dødbleg, og hun lænede sig langt ud over Logeranden, som om hun ikke vilde tro sine egne Øjne, men ventede at se et nyt Skuespil.
Pludselig mærkede hun, at Larmens Bølger faldt til Ro, og at truende Blikke ligesom hypnotiserende hvilede paa hende.
Det var Bombatini, der var traadt hen foran hendes Loge og hilste, idet han slog op med Haanden.
