XIII. KAPITEL.
nde i Arenaen havde Tyrefægterne imidlertid faaet lagt Bombatini paa en Baare og forsigtigt hævet ham op for at bringe ham ind i det lille Toros-Hospital: enfermeria.
Matadorens Baare blev stillet under det store Krucifix med den korsfæstede Frelser.
Ved Baarens Fodende knælede Joseph. Hans ellers saa forslagne Øjne var opløst i Graad, og han vedblev at gentage: „Mester! Mester! I maa ikke dø!“
Den gamle Toros-Læge, der i mange Aar havde fungeret som Vagthavende ved Corridaerne, og som tidligere havde været Feltskærer i Hæren, stod med bedrøvet Mine bøjet over den saarede Matador.
Bombatini laa ganske stille og trak kun Vejret svagt. Han rettede Blikket op mod den gamle Læge med de gode, brune Øjne og det store, hvide Skæg:
— I foretager Jer slet ingen Ting, Mester Manita.
Lægen rystede sørgmodig paa Hovedet.
