Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/247

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

tryk paa Spanierinden, der var vant til San Sebastians dejlige Plage.

Nu var de gaaet op til „Over Stalden“, hvor de sad i Haven og hørte paa Musiken, medens Cyklisternes Myggesværm fo'r forbi med Lygternes lysende St. Hansorme paa Styret.

Aftenen var lun og stille. Naar Tonerne fra det hvidklædte Damekapel forstummede under de gamle Træers Kroner, hørte man Melodistumper trænge ud fra Variétén.

Nu lød en skarp, skærende Damestemme:

Aah, København!
Du er en dejlig By!
Man føler strax paa Pulsen
Hvor dit store, varme Hjerte banker!
Aah, København!
Jeg prise vil dit Ry:
Jeg elsker Dig min Fødestavn,
Mit kære København!

Carmen sad og lyttede med et halvt Smil. Som Udlænding morede hun sig over alt nyt endnu næsten som en Turist, medens Castella fik et hysterisk Anfald:

— Det er s'gu da ogsaa for galt, naar man tager ud i Skoven for at høre Fuglene kvidre og glæde sig ved Naturen, at man saa skal...

Videre kom han ikke. Idet samme dukkede en mørk, overhøflig Mand op i Nærheden af ham med Hatten i Haanden.

— Undskyld, Hr. Organist, at jeg ulejliger Dem,