teresseret i den. Han mærkede, at det virkelig var Folk, der havde mange Minder og Erindringer sammen med ham.
Da Castella fortalte om Tordalkado, blev Joseph formelig Fyr og Flamme:
— Det var den Slyngel, der var Skyld i min Herre og Mesters Død!
Joseph blev saa oprømt ved at høre, hvor elendigt det var gaaet Hypnotisøren, at han bød paa en gammel Flaske fin Xeres.
Saa gik Samtalen først rigtig.
— Hvad er der blevet af den lille Juan, der var hos Lopez?
Lille Juan er en stor Mand! svarede Joseph ikke uden en vis Beundring. Han var et Handelsgeni. Tænk den Knægt var den eneste, der forstod, at der var god og ærlig Forretning at gøre med Tordalkados Moskusrotter.
Fanden maa vide, hvordan han bar sig ad, men han oprettede et helt Rottestutteri og saa lavede han noget, som han kaldte: „Antitorin“. Det bruger de nu paa alle Torospladserne i Staldene. Naar Karlene har vasket Hænderne idet, kan de gaa lige til enhver Tyr, selv om den er aldrig saa uvan.
Efter at han havde tjent de første Penge, kom han ind i en stor Sæbefabrik, og der spiller han nok allerede Chef, skønt hele Fyren ikke er mere som sytten Aar.
— Og hvordan gaar det Matadora?
Da Don Fernando nævnede dette Navn, gik der en Skygge over Joseps glade Gavtyvefjæs.
