Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/274

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

XXI. KAPITEL.

S
S

om en Løbeild spredte Rygtet sig over San Sebastian: Matadora vil tage Sløret og gaa i Kloster! Hun vil forsage Verden og for sine Synders Skyld ofre sit Liv til Bod og Barmhjertighedsgerning.

En skønnere Magdalene havde Kirken aldrig modtaget.

Ingen havde hørt det Løfte, hun havde givet til Pater Vincenso, og Pater Vincenso havde været tavs som Graven. Og alligevel vidste alle det.

Og saa skete der dog noget, som syntes at staa i den mest skærende Modsætning til Aflæggelsen af dette hellige Løfte om et nyt og bedre Levned.

Kort Tid efter at Lola Montero havde giftet sig med Marquis de Plane, havde Parret — saaledes som Joseph ogsaa havde fortalt Castella — ladet indrette en lille elegant, privat Torosplads ude paa et Stykke af Stranden, som var bleven indkøbt.

Paa denne Arena mødte aristokratiske Sportsmænd fra Sydfrankrig, hvor Tyrefægtningssporten staar i høj Kurs, men er forbudt af Politiet, der af og til foretager formelige Razziaer mod de optrædende Aficionados.