Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/44

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

Castella faaet en Plads ligeoverfor Præsidentlogen med den lille glædestraalende Senora Carmen midt imellem sig.

Nede i den lange Gang med Garderoberne var Joseph ifærd med at klæde sin ædle Herre paa. Han var meget optaget og svedte store Dugdraaber, medens han fuldførte denne vigtige Akt. Matadoren skulde nemlig først have to Par tykke Trikotbenklæder udenpaa hinanden, og de skal slutte saa stramt som et Aaleskind uden den mindste Fold. Dette sker ikke blot for at vise Formen, men ogsaa fordi blot den mindste Rynkning i Stoffet kan faa Tyrens Horn til at hænge fast og flaa Kostumet. Over det dobbelte Trikot, der ofte tages vaadt paa for at forøge Stramningen, smyger den blanke Silke sig derefter saa tæt som en Hud.

Joseph var endelig bleven færdig med at klæde sin Herre paa, og Bombatini stod nu i hele sit pragtfulde, guldbroderede Skrud med kødfarvede Strømper og den røde Faja bundet stramt om Livet.

Under Baretten var hans Haar sat op i den saakaldte Coleta, der er ligesaa obligatorisk for Tyrefægtere som Tonsuren for en katolsk Munk.

Han gik nu ind i sit lille Huskapel og knælede for sin Skytspatron: Vigen del Carmen, hvis Billede var anbragt paa et Alter, som var forsynet med en brændende Lampe.

Paa Kirkeuret slog Klokken fire.

En Bifaldsstorm brød løs, medens Borgmesteren