indbyrdes skaffer Respekt, at man ikke gør det unge Dyr — Embolado'en — nogen Skade, men kun morer sig med den. Og Tyren synes næsten paa sin Side at forstaa, at det kun er Spøg; den leger Himmelspræt med de unge Fyre og kaster dem højt op i Luften, saa at de falder ned med et Klask.
Saa farer den videre for at tage en ny Per Næsvis paa sine duppede Horn.
Det brede Publikum morer sig fortræffeligt over denne Spas, der ogsaa af og til kan give Anledning til Udfoldelse af virkelig Behændighed, og Røbelse af mulige Evner for Faget, men det finere Publikum bryder sig ikke om disse Løjer.
Derfor var Lola Montero ogsaa forlængst brudt op og havde bedt Marquis de Plane om hans Arm. De fulgtes nu bag om Torospladsen, hvor der var overfyldt af Mennesker i alle de smaa Restaurationer og Beværtninger.
I Slagterierne, der hørte til Etablissementet, var man allerede ifærd med at partere de sølle, magre Krikker, der var bleven dræbt af Tyrene, hvis Horn havde flaaet Maven op paa dem, saa at Tarmene flød ud. Kødet blev dels solgt til Spotpris, dels kastet i Grams til fattige, forsultne Stakler, der havde samlet sig og sloges om det med griske Miner.
En Moder, der havde et Barn paa Armen, forhandlede ivrigt med en af Slagtersvendene, om han ikke kunde skaffe hende et Tyrehjerte.
— Det vil give ham Kræfter og Mod! sagde hun og betragtede den lille Fyr, hun bar paa Armen, og som saa omkring sig med store Øjne.
