Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/51

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

— Den gengælder jeg med Gæstfrihed, og dermed maa den Regning vel være afgjort. Nu paa Onsdag har jeg exempelvis bedt ham til en meget flot Middag i Biarritz, hvor Kong Edwards Kok er bleven engageret. Hvis De vilde gøre mig den Ære at følge med, skulde det ikke blot være mig en Fornøjelse, men endog Opfyldelsen af et af mine kæreste Ønsker. Man kan jo aldrig faa dem ud af Tyrefægternes Tryllekreds.

— Det er ikke umuligt, at jeg modtager Indbydelsen.

— Som sagt, De vilde gøre mig en stor Fornøjelse. Jeg skal være hos Dem med mit Automobil Klokken 3. Saa henter vi Bombatini og kører lige til Biarritz.

I det samme kom Matadoren glad og sejrsstraalende ud af sin Garderobe og gik hen mod Parret. Marquis de Plane bukkede for ham, medens der i hans før saa fyrige Øjne kom det rolige, fløjelsbløde Udtryk, med hvilket han altid mødte en Mands Blik.

Bombatini modtog Lola Montero af Marquiens Arm og steg med hende i den ventende Vogn. Og medens de rullede afsted, medens Raabene jublede imod dem: Leve Bombatini! Leve Matadora! og Espadaen med rund Haand kastede store blanke Pesetasstykker til Højre og Venstre, modnedes den Beslutning hos Lola Montero:

— Naar Bombatini næste Gang beder om min Haand, saa vil jeg slaa til.