Men ofte sker det dog, at han kommer til Skade, især naar Hesten falder oven paa ham, og Tyren derefter maltrakterer baade ham og Ralliken, indtil man kan faa dens Raseri ledet i en anden Retning.
Saadan var det gaaet Lopez. Han havde ikke blot brækket det ene Ben paa tre fire Steder, saa at det igen var voxet sammen i en Bue, men han havde ogsaa faaet hele den ene Side af Ansigtet flænget af et spidst Tyrehorn. Fra Halsen og op over Kinden havde han en ildrød Flænge, der under Sammenvoxningen havde trukket det ene Øje frem, saa at det gloede ondskabsfuldt og blodskudt.
Efter Ulykken havde endel af Tyrefægterne skillinget sammen, og man havde lejet en saakaldet Posada til den tilskadekomne Kammerat. Posada'en var en lille Kneipe, der bar Navnet: „Den blaa Drue“, og som blev søgt selv af fine Folk og af Turister, fordi man vidste, at Tyrefægterne holdt til her, og nok saa meget, fordi Vinen var excellent.
Værtshuset bestod af en lille Skænkestue, der var fyldt med Plakater og Billeder fra Torospladsen og Arrangementer af billige Papirvifter med bloddryppende Optrin i skrigende røde og blaa Farver.
Udenfor var en stor Loggia, der helt var dækket af tæt Løv, og for Enden af den en lav Mur med et Teglstenstag, over hvilket man havde en pragtfuld Udsigt ned over Byen og Havet.
Idag var der usædvanligt Liv oppe i Lopez'
