spidde paa det spidseste Tyrehorn fra Ripamilan, om jeg tror et Ord af de Krøniker.
— Og jeg gentager: Lej mig Pladsen for otte Dage, saa skal jeg vise Dig, at jeg taler sandt, Bombatini, svarede den spanske Flue med urokkelig Ro.
— Hvad hedder Manden da? spurgte Matadoren lidt usikkert?
— Tordalkado!
— Tordalkado! Ham har jeg aldrig hørt omtale. Er han Matador?
Alle de andre slog en skraldende Latter op, ikke mindst „Kusken fra Coimbra“.
Han var, som Tilnavnet antydede, Portugiser af Fødsel, men havde lært hos Bombatini, der havde været hans Fadder og givet ham Lov til i Madrid at dræbe den første Tyr i hans Navn. Derfor beundrede „Kusken fra Coimbra“ sin Herre og Mester Bombatini næsten som et højere Væsen. Kusken, der, som saa ofte, var bleven opkaldt efter sin oprindelige Profession, var en ualmindelig fin Type paa en Tyrefægter. Navnlig var han stolt af sine smaa bitte Fødder og sine kridhvide Hænder. Han gjorde stor Lykke hos Damerne, og man mumlede i Krogene om, at han skulde giftes med den lille, spinkle Miss Jenny Patterson med det næsvise amerikanske Gamineansigt og fem Millioner Francs i Medgift. Selvfølgelig var hendes pengearistokratiske Slægt paa den anden Side Atlanterhavet fortvivlet, men Milliardærfamilierne er snart vante til, at deres Formuer bruges til Oppudsning af gamle, falmede Vaabenskjol-
