Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/140

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 140 -

til arealet kunne fortsætte, indtil reSultatet af en idé; konkurrence forelå, antagelig om 3 år. Det er endvidere her, at der gives tilsagn om at søge bosættelsen givet karakter af et äöéiaif eksperiment,

I den følgende tid træder det klart frem, at Københavns kommunes bygningsmyndigheder lægger hindringer i vejen for den fortsatte benyttelse af bygningerne i Christiania. I oktober 1973 blev Orla Møller forsvarsminister i stedet for Kjeld Olesen, og kulturministeriets bygningsfredningssager blev overført til miljøministeriet; det herefter den 15. oktober 19735afholdte møde mellem résSortministrene og re- præsentantér for Christiania blev et afgørende vendepunkt i negativ retning.

Denne negative holdning blev skærplet efter regerings- skiftet i januar 1974. Den ny forsvarsminister, Erling Brøndum, erklærede udtrykkeligt, at regeringen ikke anerkendte Christiania som et socialt eksperiment, og tilkendegav, at regeringen ville prøve at få de mest forsømte og ødelagte bygningEr på arealet nedrevet efterhånden. Advokaterne har i denne forbindelse gjort gældende, at forsvarsministeren i forståelse med kommunens bygningsmyndigheder skaffede sig et påskud for nedrivningSkravet ved overfor folketingets finansudvalgzat anslå udgifterne til"istandsættelse af byg- ningerne til 63. 19 millioner kr. Denne'henvendelså'til finansudvalget var blandt andet medvirkende til nedsættel- sen i maj 1ä74 af et særligt folketingsudvalg til at følge afviklingen af Christiania (Christiania-udvalget). Efter at en arbejdsgruppe under dette udvalg havde foretaget en kritisk revision af nedrivningsplanerne, og efter at der påny havde