- 91 -
Notatet (bilag 10) er godkendt af vidnet. 3-års perioden er skønsmæssigt ansat. I perioden skulle Christiania fungere som socialt eksperiment. Idékonkurrencen har intet at gøre mod den periode, Christiania kunne fortsætte. Det var helt klart, at der for Christiania var tale om en tidsbegrænset periode. Christiania kunne fortsætte, til der forelå en afklaring af, hvad arealet skulle bruges til, op til en 3-års periode. Der var intet løfte om, at det skulle vare i 3 år. Eksperimentet var som sagt tidsbegrænset, indtil man skulle bruge arealet til noget andet, op til 3 år; men herudover havde kulturministeriet ingen beslutningsmyndighed.
Fra efteråret 1973, da vidnet gik af som minister og til han i 1975 kom tilbage igen, var der intet sket med idékonkurrencen. Planerne herom er derpå løbet ud i sandet. Der er ikke truffet beslutning om at opgive den. Sagen er nu ikke længere under vidnets ressort.
Vidnet kan godkende Hans Løvetands referat (bilag M) af vidnets udtalelser på mødet den 14. juni 1973, men det er lidt massivt formuleret. Der havde oprindelig været planer om at lægge musikkonservatorium og teaterskole med videre på arealet, men de var opgivet. Planerne om en fornuftig udnyttelse til rekreativt område til gavn for hele København var derimod ikke skrinlagt. Vidnet anså Christianias udnyttelse af arealet for at være til hinder for disse planers gennem- førelse.
Sætningen i Fält-Jensens referat (bilag 11): "Et eksperiment kan - hvis det lykkes - også fortsætte herudover" indeholder intet tilsagn; men hvis enkelte dele af eksperimentet passede ind i den samlede arealbenyttelse, kunne de fortsætte, for eksempel kunne en eventuel teatergruppe knyttes til teaterplanerne.