Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/118

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 118 -

slutning i noget møde, hvori vidnet deltog. Beslutningen om idékonkurrencen og om at beholde arealet er to sider af samme sag. Omkring midten af marts var vidnet med til et orienterende møde. Hun mener, at i hvert fald 2 af de 3 ministre var til stede sammen med embedsmænd. Det var vist nok på Kjeld.Olesens kontor. Vidnet har intet referat deraf. Vidnet husker, at man diskuterede, hvad de 3 år kunne benyttesxtil. Der var ingen christianitter til stede. Man diskuterede konkrete forslag til et samfundsekSperiment. Mødets formål var en orientering om regeringsbeslutningen til embeds- mændene._Det var den første orientering, vidnet selv fik. Vidnet opfattede først og fremmest regeringsbeslutningen som en mulighed for staten til at udskrive idékonkurrencen for et af Københavns smukkeste områder. B-års perioden har formentlig været hægtet på idékonkurrencen. Hun Opfattede de 3 år som en grænse, man anså for rimelig til udskrivning af idékonkurrencen. Hun opfattede det som "fantastisk positivt", at statsmagten ville udnytte dette areal til gavn for Københavns beboere. Vidnet har ofte diskuteret med de in- volverede parter, hvad der skulle ske, når Christiania ikke længere eksisterede. Det kunne jo tænkes, at idékonkurrencens udfald ville blive, et Christiania ikke skulle fortsætte. Vid- net har hele tiden personligt håbet, at Christiania kunne integreres efter idékonkurrencens udfald. Der har hele tiden været uforpligtende drøftelser om, at man måske kunne finde et andet sted, hvis Christiania lykkedes. Vendingen "hvis det går godt" er utvivlsomt faldet i marts 1973. men der var ingen konkrete planer om, hvad der skulle ske efter de 5 år, selv om det blev berørt. Ministrenes baggrund for idékonkurrencen var formodentlig blandt andet, at man ikke kunne sælge