Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/138

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 138 -

grundlag for sagerne - er uhjemlet og må opfattes som et direktiv til domstolene i strid med grundlovens € Sht

Under en udførlig gennemgang af fristaden Christianias historie har advokaterne navnlig fremhævet følgende som sær- lig betydningsfuldt i retlig henseende:

Da forsvaret rømmede Bådsmandsstrædes kaserne og ammuni- tionsarsenalet, fremstod - måske for sidste gang i Københavns historie - muligheden for at råde over et stort og særpræget areal i byens midte. Så snart arealet var rømmet, trængte klunsere" derind og tilegnede sig værdier, hvorved der skete hærværk af betydeligt omfang. Hjemløse tog derefter arealet i deres besiddelse til gavn for sig selv, til skade for ingen og med bygningernes bevarelse til følge. Allerede i efteråret 1971 og vinteren 1971-72 etableredes sådanne kontak- ter mellem myndighderne og områdets beboere, at Christiania kan betragtes som stiltiende anerkendt.

Under fortsatte forhandlinger kom det på tale at befæste lovliggørelsen af forholdet til staten gennem Oprettelse af lejekontrakter med forbillede i de såkaldte slumstormerkon- trakter. Tanken herom blev ikke virkeliggjort, men i stedet f oprettedes den foreløbige aftale af 31. maj 1972. Denne af- tale har ikke mindst betydning derved, at der i alt fald fra dens Oprettelse forelå en bindende retlig anerkendelse af Christiania, således at Christianias brugsret ikke vilkårligt kunne bringes til ophør. Brugsretten måtte herefter af begge»_, parter forudses at vedvare uanset salg, indtil området skulle tages i anvendelse til andet formål, hvormed brugsretten ville være uforenelig.

Af afgørende betydning er endvidere den foreløbige af- tales tilsagn om forhandling med Christiania om alle spørgsmål.