Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/143

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 143 -

rimentet. Disse forventninger har regeringen skuffet ved i stedet at lægge hindringer i vejen for det sociale eksperi- ment, blandt andet ved at undlade at tilvejebringe en sikring af Christianias brandmæssige, bygningssikkerhedsmæssige og sanitære forhold og ved at træffe beslutning om nedrivning af et stort antal bygninger.

Vedrørende det på mødet den 14. juni 1975 passerede er der afgivet en række vidneforklaringer, hvorom advokaterne blandt andet har anført følgende:

Socialminister Eva Gredals forklaring om, at det netop var på møderne den 5. og 6. marts 1973, at de 3 år blev fast- lagt som gældende den tid, i hvilken beboerne skulle have ret til at blive boende på området, og at det samtidig med be- slutningen om, at staten skulle beholde arealet i 5 år, blev bestemt, at Christianitterne ikke kunne blive boende længere end til 1. april 1976, er i modstrid med statsminister Anker Jørgensens oplysninger om indholdet af regeringsbeslutningen af 6. marts 1973 (bilag V). Det må også være urigtigt, når vidnet forklarer, at det samtidig med regeringsbeslutningen om at beholde arealerne blev bestemt, at de skulle være basis for et socialt ekSperiment. Advokaterne mener herefter ikke, at dette vidnes forklaring har nogen beviskraft.

Tidligere forsvarsminister Kjeld Olesen udtalte sig under sin vidneforklaring langt mere forbeholdent.'Forklaringen må forstås således, at der er indrømmet Christiania en brugsret af en vis, ikke nærmere defineret varighed, og at den kunne fort- sætte, så længe Staten ejede arealerne, i hvert fald i 3 år regnet fra regeringsbeslutningen af 6. marts 1975, samt at datoen den 1. april 1976 ikke er nævnt. Vidnets forklaring om, at brugsretten ikke var knyttet til idékonkurrencen, kan derimod