Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/144

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 144 -

ikke være rigtig, når henses til det foreliggende notat fra mødet den la. Juni 1973 (bilag lo).

Kulturminister Niels Matthiesens vidneforklaring savnede efter advokaternes opfattelse en sådan indre sammenhæng, at der kan udledes noget af den.

Særlig vægt må derimod lægges på socialrådgiver Tine Brylds og arkitekt PerxLøvetand Iversens vidneforklaringer om, at de 3 år var knyttet til idékonkurrencen.

Advokaterne har endvidere anført, at konsekvensen af regeringens misligholdelse af aftalerne med christianitterne må være, at disse stilles, som om aftalerne var opfyldt. Christiania har herefter et retskrav på, at idékonkurrencen udskrives, og på at forblive på området, indtil idékonkurren- cen er afholdt, således at det tilsagte sociale eksperiment gennemføres i dette tidsrum. Selvstændigt Søgsmål med hen- blik på handlingädom forbeholdes.

En opgivelse af idékonkurrencen måtte i alt fald forud- sætte forudgående forhandlinger med Christiania; sådanne for- handlinger var endnu ikke indledt den 1. april 1976. Denne dato er i det hele en fiktion uden støtte i sagens bevis- ligheder; den beror alene på en grundlovsstridig folketings- beslutning.

Christianias advokater har supplerende bemærket, at den juridiske placering af sagerne må påvirkes af den omstændig- hed, at den ene part er en offentlig myndighed, til hvem man kan stille særlige krav. Forvaltningsretlige synspunkter fin- der anvendelse, selv om staten Optræder som privat grundejer. Dette medfører blandt andet, at enhver fortolkningstvivl går ud over staten, ikke mindst når det - som her - er staten selv,