Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/147

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 147 -

farelse og tilsidesættelse af forhandlingSpligten.

Påstanden om ugyldighed på grund af magtfordrejning be- grundes med, at Københavns magistrat og forsvarsministeriet ud fra et fælles ønske Om at modarbejde Christiania - under urigtig anvendelse af byggelovens bestemmelser og mod bedre vidende - har været enige om at opstille og beregne ud- gifter til bygningernes istandsættelse til et så stort beløb som 19 millioner kr. for derved at tilvejebringe et påskud for kravet om nedrivning. Den københavnske_byggelovs & 2 giver ikke kommunen hjemmel til at stille bestemte krav med hensyn til eksisterende bygningers istandsættelse; der kan efter 5 61 alene meddeles påbud om afhjælpning af væsentlige mangler med hensyn til bygningernes forsvarlige og sømmelige til- stand. Opgørelsen af de 19 millioner kr. hviler på et løst og ufuldstændigt grundlag, hvilket fremgår af, at Christiania- udvalgets arbejdsgruppe senere opgjorde udgifterne til den samme istandsættelse til at andrage höo.ooo kr.

Hvis der ikke foreligger magtfordrejning, foreligger der i hvert fald en vildfarelse enten med hensyn til kravenes lovlighed eller med hensyn til udgifternes beregning.

Hvad angår påstanden om ugyldighed som følge af tilside- sat forhandlingspligt, er påny henvist til de forvaltnings- retlige grundsætninger om høringsmanglenf

Christianias advokater har ønsket, at udførlige oplys- ninger om livet og de faktiske forhold i og omkring Christiania hvad de kalder for Christianias virkelighed - indgår i sager- nes bedømmelsesgrundlag. De har i.så henseende navnlig peget på følgende:

Christiania dannerrammen om i hvert fald 7oo, måske looo menneskers tilværelse. Det drejer sig om mennesker med vidt for-