Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/158

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 158 -

Omtalen af en idekonkurrence på mødet den 14. juni 1973, som gengivet i bilagene 10, 11 og M, giver ikke grundlag for en påstand om, at der er givet Christiania et tilsagn derom. Christiania var da heller ikke repræsenteret under de møder, hvor udskrivningen af idékonkurrencen blev forberedt.

Som allerede anført er de planlægningsmæssige forud- sætninger for Christianias afvikling opfyldt gennem den ved- tagne byplan. Ved indgåelsen af den foreløbige aftale af 31. maj 1972 (bilag llh) regnede man med, at afhændelsen af områ- det var nær forestående, og i så fald kunne der ikke for- ventes at foreligge nærmere planlægning vedrørende områdets anvendelse. Nu fandt der ikke salg sted som forudset, og i mellemtiden er der vedtaget en gyldig byplan!

Forsvarsministeriet har ikke nogen retlig forpligtelse til at tilvejebringe bestemte socialpolitiske forudsætninger for Christianias rømning. Dermed være ikke sagt, at forsvars- ministeriet ikke er indstillet på at tage sådanne hensyn i betragtning. Det var blandt andet årsagen til afholdelsen af mødet den 9. maj 1975 og nedsættelsen af den såkaldte Gyda-gruppe. For så vidt angår beboernes almindelige bolig- behov må der peges på, at der ikke består nogen egentlig genhusning5pligt; det ville heller ikke være tilfældet, der- som grundlaget for beboelsen havde været slumstormerkontrakter. Omfanget og karakteren af de foranstaltninger, der er påkræ- vede for at hjælpe de særligt socialt udsatte, kan først be- dømmes på det tidspunkt, da rømningen skal gennemføres, idet behovet veksler i takt med beboernes ti1- og fraflytning. Problemerne må til den tid klares efter den sociale bi- standslovgivning. Kommer det til en fogedsag, vil nutidens humane praksis sikre en lempelig løsning.