Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/2

- 2 -

2)

at sagsøgte uberettiget har fragået forpligtelser, der følger af gyldige tilsagn om, at Christiania har status som socialt eksperiment. Der søges nemlig dom for

a)	at sagsøgtes undladelse af at tilvejebringe en sikring af Christianias brandmæssige, bygningssikkerhedsmæssige og sanitære forhold - i overensstemmelse med indstilling til folketingets finansudvalg af 17. marts 1975 eller på andet sagligt forsvarligt grundlag - er retsstridig,
b)	at sagsøgtes beslutning om nedrivning af et stort antal bygninger i Christiania - som meddelt folketingets finansudvalg den 19. marts 1974 - anses ugyldig.

3)

at den foreløbige aftale af 31. maj 1972 samt udfaldet af mødet den 14. juni 1973 udgør bindende retsgrundlag for forholdet mellem staten og Christiania.

 Sagsøgte, forsvarsministeriet, har procederet til frifindelse og har bemærket, at sagsøgerens påstande 2)b) og 3) er af en sådan karakter, at der bør ske afvisning. Sagsøgte har påstået selvstændig dom for, at fristaden Christiania uden varsel rømmer samtlige arealer og bygninger indenfor fristadens område, matrikelnumrene 314 A1, 314 B, 314 C, 314 D, 397 og 397 B, Christianshavn kvarter, samt umatrikulerede arealer, alt som vist med rød afgrænsning på sagens bilag D: kortbilag, dateret 17. Januar 1974, rettet 6. januar 1975 og 6. januar 1976.

 Sagsøgeren, fristaden Christiania, har påstået frifindelse for sagsøgtes selvstændige påstand.

 Ved kendelse af 11. juni 1976 nægtede Københavns byrets fogedafdeling at fremme en af forsvarsministeriet fremsat begæring af 1. april 1976 om umiddelbar fogedforretning til