Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/30

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 30 -


tingelsen for at ting på CA kunne fungere og lykkes, var en vis tryghed. Der er derfor klart, behov for en omhyggelig orientering, hvad ministrene videre tænker sig. Ud over det, fortsatte Per, med sikkerhedsbestemmelser vedr. brand, og Eva Gredals "sammenstød med love og forordninger", er Christiania stødt på to væsentlige ting, nemlig lægehjælp og politi. Læger der ikke vil komme, politi der ikke modtager anmeldelser, og iøvrigt Socialkontorer, der ikke vil udbetale penge osv. Når politidirektøren ikke vil give CA en særstilling, ved at have repræsentant i kontaktgruppen, må CA også modsat. have de samme rettigheder vedr. anmeldelser m.m. Per understregede også, at der var en ærlig vilje til at bevare det tillidsforhold, der allerede var på Christiania, til ministrene, og at CA selv gav ministrene argumenter til at forsvare sig med, overfor kritik og spørgsmål. At CA, efter fællesmødebeslutning, selv ønskede at betale for hvad vi fik, men at man ikke kunne garantere en 100% indbetaling, men iøvrigt måske gå over til åbning af militærets konto, så den enkelte selv kunne indbetale husleje på den. Med giro-kort f.eks. Og at CA, absolut ønsker selv at vedligeholde og passe husene. For ikke at komme ind i et afhængighedsforhold, der giver institutionsstatus osv. Den overvejende holdning på CA er nemlig at vi så vidt muligt skal klare det selv og
(side 3:)
at tanken om at rive huse, med sikkerhedsmæssige problemer, er en meget dårlig løsning. CA Opfatter osse sikkerhedsmæssigt forsvarligt, noget anderledes end myndighederne.