Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/47

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 47 -

om, i hvilket omfang dispensation fra byggebestemmelser burde søges opnået, og spørgsmål om den nærmere udvælgelse af bygninger til henholdsvis nedrivning og istandsættelse. Ombudsmanden tillagde imidlertid ikke dette afgørende betydning men kom efter en gennemgang af almindelige forvaltningsretlige principper til det resultat, at det efter hans mening havde været rigtigst, om forsvarsministeriet inden ansøgningen af 19. marts 1974 havde orienteret beboerne om det foreliggende grundlag for den beslutning, der var under forberedelse, og havde givet dem lejlighed til at udtale sig. Ombudsmanden tilføjede dog følgende:

 "Den negative holdning til nedrivningsspørgsmålet, som repræsentanter for "Christiania"'havde indtaget på tidligere møder, kan gøre det forståeligt, at ministeriet har afstået fra kontakt med "Christiania" før afgørelsen af 19. marts, men kan efter min mening ikke føre til en principiel anden bedømmelse af sagen. Jeg lægger herved vægt på, at det grundlag for nedrivningsspørgsmålets afgørelse, som forelå i marts 1974, var langt mere omfattende, nærmere begrundet og mere præciseret end det grundlag, der forelå ved de tidligere drøftelser."

 Christianias forsyning med el og vand blev drøftet mellem Christiania-udvalget og forsvarsministeriet. I skrivelse af 3. september 1974 (bilag 102) svarede udvalget benægtende på en forespørgsel fra forsvarsministeren om, hvorvidt udvalget da kunne tilråde en lukning af el- og vandforsyningerne til Christiania.

 Den 2. oktober 1974 afgav Christiania-udvalget indstilling (bilag 59) til forsvarsministeren. Et flertal af udvalgets medlemmer henstillede, at Christianias bygningsmæssige