Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/62

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 62 -

"Idet tinget konstaterer, at aftalen mellem regeringen og Christiania udløber 1. april, og henviser til ministerens redegørelse af 19. februar d.å.,
 opfordrer tinget regeringen til at gennemføre den vedtagne rømning af området uden unødvendig forsinkelse.
 Tinget fortsætter herefter behandlingen af forslaget til finanslov."

 Efter vedtagelsen af denne dagsorden afsluttedes arbejdet i folketingets Christiania-udvalg (bilag 212).

 I anledning af nogle spørgsmål fra professor Ole Krarup udtalte Københavns bygningskommission i skrivelse af 1. september 1976 (bilag 297), et kommissionen i henhold til byggelovens § 2 anser sig for kompetent til at træffe afgørelse om byggelovens anvendelighed, når der opstår Spørgsmål om ændret benyttelse af eksisterende bygninger. Bygningskommissionen anfører endvidere, at den ikke har været inddraget i Christiania-sagen, fordi der ikke er ansøgt om legalisering af bygningernes ændrede anvendelse.

 Efter at fredningsnævnet for København havde erklæret sig indforstået med på visse vilkår at diapensere fra naturfredningslovens regel om beskyttelseslinier i overensstemmelse med det i borgerrepræsentationen vedtagne byplanforslag, blev denne afgørelse indanket for Overfredningsnævnet. Overfredningsnævnet besluttede efter en besigtigelse den 27. september 1976 med 9 stemmer mod 2 (bilag 310) ikke at meddele den nødvendige dispensation, idet nævnet anså hensynet til voldanlæggets hele karakter og beliggenhed for at være til hinder derfor.

 Det er oplyst, at bebyggelsesplan for Christiania-området ikke er udarbejdet (bilag 299).