Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/68

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 68 -

Kort tid efter mødet i folketinget talte vidnet med Per Løvetand Iversen, der da også havde opfattet forholdet således, at Christiania havde fået 3 år. Vidnet drøftede ikke med Per Løvetand Iversen, om det drejede sig om "kun 3 år" eller "mindst 3 år". Vidnet husker ikke, om der var møder om spørgsmålet i tiden mellem den 7. marts 1973 og den 14. juni 1973.

 Vedrørende den foreløbige aftale af 31. maj 1972 har vidnet forklaret, at det er ham, der lavede det første udkast, som gav anledning til en omformulering, hvorefter det underskrevne dokument blev udfærdiget. Forud for første udkast var gået drøftelser, som vidnet havde haft med Christiania-beboere. De havde ønsket en lejeaftale med deraf følgende sikkerhed, men det kunne forsvarsministeriet ikke give dem, da ministeriets bestræbelser gik ud på en afhændelse af arealerne. En lejeaftale ville have hæmmet disse bestræbelser, hvortil kom, at der jo var tale om ulovlig besiddelsestagen, som man ikke ønskede formeligt at legalisere. Iøvrigt var de fleste af bygningerne slet ikke indrettet til beboelse, således at udlejning forbød sig selv. Det første udkast indeholdt i punkt 6 en bestemmelse om en tilsikret periode af 2 måneder til drøftelse mellem Christiania og den fremtidige ejer. Vidnet er ikke klar over, på hvis initiativ denne bestemmelse gled ud i den endelige redaktion.

 Når det i det oprindelige udkaste pkt. 6 hed, at "Egentlig lejeaftale kan ikke oprettes på nuværende tidspunkt", var det ikke tilsigtet dermed at stille fremtidig kontraktsoprettelse i udsigt. Det var vidnets ønske at tynde ud i områdets bebyggelse og gøre arealerne mere overskuelige. Der ønskedes ikke oprettet lejeaftale, fordi vidnet var klar over, at man i så