Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/73

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 73 -

brugere, og samarbejdet med ungdomsklinikken i Læssøesgade fungerede godt. Vidnet er bekendt med, at socialstyrelsen har fået indberetninger om forskellige andre initiativer, der er taget i Christiania til støtte for stofmisbrugere, men selv kan hun ikke i øjeblikket pege på andre eksempler end de nævnte. Hvad den almindelige kriminalitet angår har det også vist sig, at man i vidt omfang bedre kunne løse problemerne i Christiania, end det var muligt med mere traditionelle midler. Der findes ingen samlet rapport over de forskellige socialpolitiske aktiviteter, som er blevet prøvet i Christiania. Vidnet har fået refereret, at også psykotiske eller nervelidende personer har kunnet indplaceres i tilværelsen i Christiania. Der har ikke været noget påfaldende stort beløb stillet til rådighed gennem socialkontorerne til beboere i Christiania. Vidnet har hørt nævnt, at 24 personer fik offentlig understøttelse gennem socialkontoret i Wildersgade, men det er dog nok et af de laveste tal; snarere har tallet i visse perioder været oppe på 70-80. En del af beboerne har fået arbejde i Christiania, hvorved de selv har kunnet klare deres økonomi.

 Med hensyn til de tre år, der tales om i sagen, er vidnet af den opfattelse, at det var helt klart, at de tre år, i hvilke Christianitterne kunne blive boende på området, skulle gælde til og med udgangen af marts 1976, og det har christianitterne heller ikke selv været ubekendt med. Det er ikke mindst blevet understreget af forsvarsministeren på mødet den 14. juni 1973. Denne frist havde regeringen fastsat i løbet af foråret, og de tre år stod fast. For så vidt det ikke klart fremgår af notatet, må det bero på, at dette i så henseende ikke har været fuldstændigt.