Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/80

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er blevet korrekturlæst

- 80 -

enkelte videnskabsmænd, der "med lup" fulgte Christiania-eksperimentet, men hele befolkningen. Regeringsbeslutningen blev truffet i marts 1973; men da vidnet gik af i efteråret 1973, kan han ikke udtale sig videre. Man har næppe gjort sig klart, hvilke bestemte erfaringer man forventede af eksperimentet. Man har været interesseret i at se, om for eksempel kriminaliteten og stofmisbruget ville falde. Vidnet mener, at eksperimentet stadig løber. De indberetninger, der er kommet, for eksempel om stofmisbrugere, debatten i pressen og TV-udsendelser har været en måde at følge eksperimentet på. Vidnet mener stadig, hvad han udtalte i folketinget den 25. februar 1976 (bilag 223, spalte 6476), at eksperimentet bestod deri, at de grupper, der ikke kan eller vil tilpasse sig samfundets krav, skulle eksistere i Christiania på deres egne vilkår, og at det så måtte vise sig, om der ud af dette ville vokse resultater. Vidnet ved, at der har bestået et udmærket forhold mellem Christianitterne og Københavns kommunes børne- og ungdomsværn. Vedrørende stofmisbrugere har vidnet henholdt sig til de positive resultater, der er omtalt af Tine Bryld og Leonard. Med hensyn til overtrædelse af straffeloven er der to modstridende tendenser. På den ene side menes en del unge, som har levet af tyverier, at være blevet motiveret for arbejde ved at opholde sig i Christiania. På den anden side har Christiania tiltrukket kriminelle. Folk udefra er kommet til Christiania for der at begå kriminelle handlinger.

 Ved normalisering forstår vidnet tilvejebringelse af en holdbar ordning i forhold til vedtægter og love i samfundet, for eksempel gennemførelse af betaling for el og vand, opfyldelse af Københavns kommunes krav og af den foreløbige