1705 120
Fr. om strandede Skibe og Gods 17 §. 21 Mart. Loft; til hvilken Ende det Huses eller Gaards Eie eller Leiemand, som vorder af nogen strandet Skipper advaret om den ham i saa Maade paakomne Ulykke eller selv ved Handelse faaer Kundskab derom, skal, foruden lovlig Undskyldning eller Forevending af forfald, hvad det end kan være, under hans Bocslods Fortabelse, om han nogen haver, til næste Hospital og ellers anden haard Etraf pan Kroppen, kundgiore famme ulykkelige Han delse for første Kgl. Betient eller Grundens Eiermand (enten han paa Stedet, hvor Skibet er strandet, haver Forsirands Rettighed eller ej), hvilken Kgl. Bettent effer Grundens Eiermand da, saavel om Natten som om Dagen, skal lade Strandsiden, hvor det strandede Skibsvrag ligger ud for, saaledes besætte med dygs tige Vægtere af det Sogns uden Forsfiel iboende Bøn der, som han dertil vil svare, og derforuden samle de oms kringliggende Sogners Folk, hvoraf den skibbrudne Skipper kan vælge saa mange, som han eragter nødig til Godsets Biergning; hvilke Biergere da nyde for deres Umage, saasom Skipperen med dem kan forenes, og i Fald ingen Forening forud keer eller og ubilligt vorder asket, da skal de dog bierge, og siden af Øvrigheden, efter deres Fare og Moie, deres Biergeløn determine res. Hvis Baade, som bruges til Biergningen og at føre de biergede Varer i Land med, betales desuden aparte efter Billighed. Med saadan Biergning skal Grevernes, Friherrernes og andre Proprietairers Fulds mægtige og Sognefogderne have vedbørlig Indseende, at dermed lovlig og christelig forfares, og dersom det forulykkede Skib strander heelt, da skaffe Biergerne, med tilladeligt Veirlig, Skipperen af Ladningen i Land, hvad mueligt er, og skal det biergede Gods henføres til den Plads, som anvises, og Skipperen gives frie Mage at handtere det efter eget Behag, enten med sit eget
