191
Fr. om Tiende-Talning 3-4§. 191. 1708. eller Ride: Hefte, for at lade sig enten henføre til det 9 Aug. Sted, hvor Telningen skal see, eller for at bruge, imidlertid Telningen varer, men de skal selv forskaffe fig Heste og Vogne, og ikke bebyrde Benderne dermed, som desuden paa de Tider have nok at bestille med deres Hefte og Vogne; undtagen i Tilfælde Tienden for Tiene detageren at hiemføre, som dog efter L. 223 - 5 ikke bør være over een Miil langt (*). Sfulde nogen herimod begiere eller bruge Bøndernes Heste og Vogne, da skal de være forfalden i den Straf, som ovenbemeldte Art. omformelder. 4.) Den Ufornøielighed og selvraadige Egennyttighed, som hos en Deel Tiende-Tae gere er gaaet i evang, i det de have vægret sig ved at tage imod Kornet paa det Sted, som det falder paa Marken, og prætendere større og bedre eger og Traver, end de ellers i Almindelighed forefindes, af skaffes aldeles. Hvorfor hermed igientages 2. 2- 23 -1 og 9 til Efterlevelse, under den Straf, som i bemeldte 9 Art. er meldt. Ligeledes tilholdes Benderne og den gemene Almue, som tiende bør, at de tiende retfærdeligen og ikke med Negernes Opbindelse (at de giøre Tiendetagernes smaae og deres egne store, eller med Negernes Omtuskning, at de give slette for gode) til foie Tiendetagerne nogen Skade, saafremt de ej vil forvente derfor tilbørligen at vorde anseete og straffede, & Fald de i slig Forseelse betredes. Fr. Ved Reser. 25 Jul. 1766 (til Stiftamtmanden og Biskoppen i Siellands Stift) er det anordnet: At den Miil, om hvilken der tales i 2. 2 - 23 5, at Tienderne af Benderne skal fieres, bor baade af Tiende Tagerne og Tiende Giverne regnes fra Kir fen i Sognet, som en fast og uryggelig Terminus, hvorfra Milen skal begynde. Hvilket ogsaa er besa let ved Reser. 1 Aug. 1766 til Stiftamtm. og Bi oppen i Aalborg, og 19 Dec. 1766 til dem i Riber Stift.
