Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf/226

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1708 220

Fr. om Betlere i Dmf IP.14-17. 24 Sept. 2 §*). 15.) Verterne og Kroeholderne i Riobfiaberne maae ingen ubcfiendte Felk eller Bettere langere huse end cen Nat, for de give de Fattiges Ins specteurer det tilkiende, under 10 dies etraf, til Angiveren, til Stedets Fattige. Saa straffes og ben paa Kroppen, der ej fan betale de 10 Rdle. 16.) Rettens Betiente maae ej meddele nogen, som har lidt fade af Jldebrand, noget Tingsvidne an berledes, end med den Clausul, at famme ej langere end cet ar skal være gyldige (**). 17.) Paa de (Cfr. Refer. 16 Dec. 1735 og 14 Sept. 1736. () Men ved Rescr. 23 Aug. 1745 (til Stiftamtmandene i Danmark) er det befalet: At saasom iblant de paa Landet omløbende Bettere findes mange Bonder, som, naar beres Duje og Gaarde vco uloftelige Handelfer ere afbrændte og de derom have erbvervet fig Eingsvidne, derefter iffe alene en Tidlang dermed gaae omkring, men ofte tebe jaa lange hele landet igiennem, at de til Slutning vænnes til Bettelftaven eg red lang Ledig gang gieres faa uskikkede til Arbeide, at de siden ere Landet til dobbelt Berbe; bet og ligeledes er befundet, at naar saadan en afbrændt Mand bar faalænge, fom ham act har tyktes, benyttet sig af faadant Etnasvidne, han da samme til andre haver folgt, der atter en Tid lang have benyttet fig deraf, til at kunne under saadant ct Skin frit gaae om og tigge over alt; Saa maae intet saadant Zingsvidne, som for afbrændte Folk bliver udstadt, gielde eller være længere i Kraft end et ferding Aar, for derefter at funne og maae joge Almisfer, og derforuden maae det ikke bruges uden i det Amt, boor lyffen a taver tiloranet, buille begge Poster Amtmanden al tegne paa Tingsvidnet, naar han giver sin Tilladelse til Vedkommende dermed at omgaae; paa det og herover strikte kan blive holdet, stal Stiftamtmanden lade sligt kundgiore alle Magistratspersoner i Siobkæderne famt aneen veig hed og Rettens Betientere paa Landet, at, naar dem forekommer saadant et Tingsvione, sem enten var over ferding Aar, eller blev brugt uden for det Amt, hvor Jldebranden haver været, de da lade Personen, som dermed gaaer omkring, anbelde og ham med Kings vidnet forfende til Amtmanden, af hvilken det var paas frevet, for derefter at tiltales til ved borlig Strafs Li delse. Coiere bestemt ved Brandforsttrings Anordn. for Landet 29 Scbr. 1792. 19 5).