1710.
251
Politie Anordn. f. Bergen IP.6.10§. 7.) 24 Jan. er fuldskreven, i Politie: Retten indleveres. Dersom Politiemesteren selv eller hans Betiente først fors nemmer nogen Sorseelse, som henhører til Justitien og efter Loven skal forfølges og dømmes, skal han saas danne Sager til enhvers rette Værneting henvise, og om Forseelsen befindes saaledes, at den Skyldige bør paagribes, da dertil forhielpe, og ham til sin Øvrighed overlevere (*). 8.) Vorder nogen af Politiemeste ren selv eller hans Betiente forurettet, enten med ubillige Bøders Paalæg, Arrest eller i andre Maader, da klage det for Politie Retten, hvor den Anklagte skal tilsiges at møde i egen Person, med mindre lovligt Forfald ham derfra forhindrer, og da demmes af de Tilforordnede, hvad de finde med Loven eller Polities Frr. at overeenskomme, hvorefter den Skyldige sig vedberlig skal rette, og hvis han det ikke vil, skal de det Kongen tilkiendegive; Men dersom nogen har uden billig Aarsag beskyldt eller anklaget Politiemesteren, da straffes Angiveren efter Rettens Sigelse. 9.) Polities mesteren maae bruge i de Sager, som Politien alene vedkomme, ustemplet Papiir, samt være frie for Dom: og Skriverpenge at betale (**). 10.) Da der ej er at paatvivle, at Procuratorerne sig i lige Sager ville indmenge, mere for at forlede og forvirre Sagerne til deres egen Profit, end for at hielpe de Skyldige til rette, saa (efterdi saadanne Sager ere af den Natur, at enhver har Forstand nok at sige ja effer nei til den Gierning, han beskyldes for, Gierningerne og i sig selvudvise Forseelserne) forbydes Procuratorerne at antage sig nogen Sag for politie Retten, med mindre Ret ten (*) Cfr. Rescr. 1 Apr. 1746. (**) Cfr. Rescr. 2 Jun. 1756.
