1717 346
Fr. om Mem. og Suppliqver 2-4 §. 20 Febr. Bevise, ba Kongen vil Selv tage Plaiſeer udi, enhver efter sine Meriter at recompensere og efter Eagens Be Faffenhed ved Leilighed til Charge og Ere at forfremme, uden at giøre Reflexion paa dem, som blot formedelst Anciennitet kunde være for ham, saasem Kongens Intention er, at see dem frem for andre avancerede og di stingverede, som sig frem for andre giøre meriterede, saa at Meriter altid skal nyde Præferencen for Ancienni teten. Men med slige Ansøgninger maae dog ingen under Kongens heieste Unaade indkomme, uden han med troeværdige og faste Vidnesbyrd kan bevise, at, hvad han i sin Memorial anfører, fig saaledes i Sandhed forholder, og det med saadanne Vidnesbyrd, hvorpaa de, om forlanges, deres Eed kan aflægge. 3.) Da endeel unyttige Projectmagere sig ofte angive, saa maae ingen med noget Project, som ej er practicabelt, indkomme, men skulde noget befindes værd at eftersee, da skal Autor paa sin egen Bekostning prestere sit Angi vende eller derfore efter Sagens Omstandigheder ansees; Men er det fun Angivelser uden Sundament, som hverken ere practicable eller kan giøres beviislige, da skal han, faasnart Sagen ham i Cancellierne eller Collegierne er overbeviist, stray arresteres og i Arrest forblive, indtil han fit Angivende præsterer, eller efter Loven lide derfor. 4.) Paadet Recommendationer ikke skal gives af Jnteresse, Forvantskab og deslige Passioner eller af Medli denhed, hvorved ej allene Kongen daglig overlobes og fatigeres, men endog Charger og Embeder ikke efter Meriter og Capacitet blive beklædte; saa maae ingen under Kongens Hyldest og Naade understaae sig nogen at recommendere, af hrad Stand og Condition han end er, med mindre Kongen Celv nogen om en eller anden Pers son tilspørger eller lader tilspørge, da han saadan sandfærdig og upassioneret Efterretning om Personen skal give,
