1720. 398
Kammer Nets Ordning 1C. 2:6 §. 18 Mart, ret, hvorledes Contracterne eller Forpagtnings: Brevene ere efterlevede, flient ej derfra skeer nogen Erindring, og skal de sig derfra med Qvitance forsone imod Contrac tens eller Forpagtnings: Brevets og behørige Documen ters Overlevering, eller staae derfor under Kammer: Collegii Kiendelse. 3.) Naar en Kgl. Betient, enten ved Rente Kammeret eller som staaer for Regnskab, forseer sig i saadan sin Bestilling, og det ikke angaaer hans re eller Liv, eller naar Tvistighed falder imellem Betienterne indbyrdes om deres Oppeborseler, bør der= 4.) Dersom af udi af Kammer Collegio demmet. Regnskaberne erfares, at nogen har tilbragt sig enten mere Betalning, end ham med Rette tilkommer, eller og givet Qvittering for annammede Varer eller Penge, som ikke findes at være komne Kongen igien til gode, da skal han paa Kammer: Collegii Skrivelse sig inden den deri forelagte Tid fornøielig erklære, hvorledes derfor er skeet Kongen tilberlia Rede og Rigtighed, og hvis han ifte i næste Aars Regnskab, forend han derom fra Kamme ret erindres, viser selv sin Feil at have ændret, lider han derfor og undgielder efter Kammer Collegii Sigelse. 5.) Ingen Paaskud paa Tieneres eller Fuldmægtiges Forseelse bør ansees enten Kongen eller andre, som Etat, Told eller anden Rettighed eriægge, til Skade, eller dem til Befrielse, som staae for Regnskab, eftersom Bestillingen ikke deres Tienere men dem selv er be troet, saa at sige Betientere, som enten formedelst Udvgtighed eller Magelighed vil bruge Tienere eller Fuldmagtiger, skal selv indestaae for al Sfaden, og forud forvare sig saaledes med Coution eller andet, at de kan være forsikkrede om deres Troskab og vide, hvor de igien kan søge deres Skade (See Fr. 30 Jan. 1793. 35 §). 6.) Ingen maae i forskrevne Sager, enten han er Ho vedmand eller Forlover, af hvad Stand og Condition hau
