Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... II Deel (1699–1730).pdf/83

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1703

77

Forklaring over Krigs-N. Instr. 6-8 §. 6.) Alle Haandværksfolk, som ere frie Folk ved Regi: 19 Jun. menterne, og til Kongens Arbeide ere betingede, staae under Garnisons Jurisdictionen. (Cfr. K. R. Justr. 22 §). 7.) Naar der er holdet forhør eller Krigs Ret, giver den anden Person, som har siddet i Retten, Comman danten Efterretning derom og bringer ham, dog fun i Sager, som paa hans Begiering ere faldne under Krigs Retten, Gienpart af Dommen; uden saa er, at det angaaer en Officeers Legeme, Liv eller re, da kommer det lige ind til Kongen (See Inf. Regl. 3 D. P. 57. 6 § og P. 217. 1 §). 8.) Hvad haarde Legems Straffe angaaer, saasom Spidsrod Leben og deslige, som i en Krigs Net ere afsagte, da skal slige Straffe ikke uden Commandantens Vidende formildes; ligesom og ikke heller de Straffe, som i den af Commandanten bestikkede Krigs Ret ere paalagte, uden hans Samtykke og Gotbefindende nogensinde maae fors mildes (Cfr. K. R. Instr. 19 $). Hvilket da og i Sare deleshed om de Sager er at forstaae, i hvilke Com mandanten har været Anklager. Ligesaadan Beskaffens hed har det med de arbitraire Straffe, som Commans danten afsiger over de i Regimenternes District og Bes greb begangne Forseelser (*); Men dersom Cheferne Fulde befinde saadan afsagt Straf at være for haard, staaer det dem frit for at begiere en Regiments: Ret derover (See Inf. Negl. 3 D. P. 355. 7 §). En upars tist Krigs: Ret er saaledes at forstaae, at naar man fan tage aldeles fremmede Officerer dertil, maae ingen af de Regimenter, hvorhen Parterne høre, dertil tages; Men dersom man var nødt til at tage nogle af de inter: (Der, aus dem District und Bezirck der Regimenter, begangenen Berbrechen.