1785. 24
Fr. om Afgifter af Salt 9-11 §. 2 Mart, ordninger og Bevillinger er forundt Khavn og flere Steder i begge Rigerne, maae fremdeles vedblive efter de for ethvert Sted i den Henseende fastsatte Regler. Den Gotgiørelse for Indsvinding, som det Khavnske Oplag ved Resol. 8 Jan. 1771 har faaet i Maalet, i Steden for det forhen hafte Topmaal, nemlig en Sfieppe af hver Tde, Eden til 10 Sfpr beregnet, skal og fremdeles vedblive saaledes, at paa alt det Salt, som til bemeldte Oplag indføres, maae ved Uds losningen herefter gotgieres 10 procent eller 1 Tde af Hver 10 Tor. Men for Salt, som fra Oplagene i Khavn udføres til Provincerne, være sig Soe eller Landvarts, tilstaaes ingen Gotgiørelse enten i Told eller Consumtion. 10.) For saavidt Toldfriehed for fremmed Salt i et eller andet Tilfælde maatte være ved specielle Bevillinger eller Resolutioner tilstaaet, tal Consumtions Friched dermed være forbunden. 11.) Med alt det Salt af 1 Tde og derover, som føres fra Kiebstæderne ud paa Landet, for enten at forhandles af dem, som dertil ere eller blive berettigede, eller til der at fortæres og forbruges, skal fra den Salthandler i Kiøbstæderne, som samme har solgt, følge et skriftligt Beviis, som forklarer, at Saltet hos ham er kiøbt; hvilket Beviis, naar Saltet af Portene udføres, skal paategnes af den vedkommende Consum tions Betient. Ligeledes skal Zandleren paa Lan det, naar han sælger over I Ede, til Kiøberen give et saadant skriftligt Beviis. Disse Beviser skal følge Saltet og derved forblive, indtil samme er forbrugt. Antræffes nogensteds paa Landet noget Salt over 1 Tde, hvorved ikke saadant Beviis findes, skal det anholdes til Confiskation. Og i saa Fald bliver hvers ken de Beviser, som efter Anholdelsen tilveiebringes, ikke heller de, som enten formedelst deres Wlde eller Varer
