1785.
45
Anordn. om Landstutterierne 7 §. pernes Beskrivelse i de til Stutterie Directionen 27 Maj. indsendende Beretninger have Vedkommende at rette sig efter følgende Beskrivelse over det, som udfordres hos en god og veldannet Heft: 1mo) Hovedet bør være lider, og ikke af stærke og brede Kiever, ingenlunde indtryfe under Stiernen eller braknaser, men saa mes get mueligt hellere krumnæset, eller, som det i Alls mindelighed kaldes, Ravnskop. 2do) Den bør have smaae Øren, som overken ere for lange eller for brede, ikke vidt fra hinanden staaende, og endnu mindre neds hængende, men lige ret opstaaende. 3tio) Øinene maae ikke være for smaae eller for dybt liggende, men være flare, og uden nogen Feil, som kan afarte paa Afkoms met. 4to) Halsen maae ikke være for fort, men af smuk Reisning, ikke ved Manen indbøiet eller den saa kaldte Hiortehals, ei heller hængende (spekhalset), men den bør gaae i en jevn Krumning fra Viderissen eller Skuldren til hovedet, og oven til have sin største Krums ning, at Hovedet derved kan faae fin behørige Stilling, og ikke være fremstikkende. 5to) Bringen maae ikke være for snæver for til, men have fuldkommen Brede efter Hingstens eller Hoppens Storrelse. 6to) Ryg. gen maae være lige, ikke nedsynket eller krumt ops staaende, ikke være skarp, ikke lavere for til end bag til, Krydset ikke nedhængende eller skarp opstaaende; Hofterne maae ikke være fremstaaende, og Halen ikke for lavt siddende eller for tynd af Haar; Kroppen maae ikke være alt for fort, og ei for snæver eller flad, og Livet ikke indknebet eller opskiørtet. 7mo) Sorbenene maae være lige, og knæerne ikke krumme ind ad imod hinanden eller frem ad eller tilbage; de maae være stærke af Knogler, eg ikke langkodede eller for kortkodede. 8vo) fødderne maae stane lige, hverken indad eller udad med Taaen, ikke være platfodede eller fuldhovede eller enghovede, men have Sos
