Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf/146

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

1671 94

Grevernes Privilegier 30-31 §. 25 Maj. drene ganske var udded; men baade saadanne Grave og 25 Maj. Leie-Steder, saa og hvis Monumenter de derover have ladet sætte, dem og deres Huus til en evig og hæderlig Amindelse af Efterkommerne urørt forblive; og maae, med deres Liig.Begiængelse samt Monumenter at oprette, saaledes forholdes, som dem selv lyster. 31.) Da Kongen denne, ei uden vigtige Aarsager, til det Kgl. Arves Huses Zir og Tieneste introducerede Grevelige Stand ved diffe dem nu sorundte Friheder, Privilegier og Benaads ninger, Kongens Abfolutum Dominium og Souverais nitet i alle Maader uforkrænket, vil have mainteneret og erholdet, saa sættes her 200 Mark lødig Gulds Straf for alle dem, som understaae sig Greveine og deres Ef terkommere til evig Tid, imod noget af ovenskrevne dem nu forundte Privilegier, at forurette, forulempe, eller nogen Indpas og Præjudits at giøre; Hvilke 200 lødig Mark Guld til Kongens Fisco skal være forbrudte, og af General Fiscalen, eller hvem herefter Fiscal-Væsenet anbetroet være funde, tilbørligen paatales. Friherrernes Privilegier (*). [Cancel.].rr. efter Lovens Publication P. 455. Gr. Da Kongen har for got befundet, en og anden af de ved langvarig og troe Tieneste vel meriterede og qvalificerede Personer til Friherrers Ære og Værdighed at ophøie o. f. v. (ligesom Grevernes Privil.); Saa haver Kongen af Sin absolute souveraine Kgl. Magt og Myns dighed forundt og bevilget dem, som nu ere eller herefter vorde i Friherrestanden ophøiede, efterskrevne privis legier, foruden alle de andre privilegier, som Ade- Ten, deres Personer eller Gods angaaende, nu haver eller herefter nyde og have kunde: 1.) I

  • ) Diffe ere færftilt trykte i Kbavn hos Bockenbeffer 4to;

I hvilken udgave findes i 229 den friherlige Krene os Silm utne i kobber.