XVII
til Iste Udgave. XVII det man deraf kan vide, paa hvad Steder de bør ansees, som Love, og hvor de kun analogisk kan anvendes. Saaledes har jeg og, naar det i en Anordning ikke udtrykkelig var meldet, enten den var speciel, eller ei, fra samme kilder faaet Ef terretning, om den var afgaaet til begge Rigerne eller kun til et af dem, og i sidste Tilfælde er det altid anmærket. Herved maae tillige erindres: At de Anordninger, som i Conclusionen meldes at være afsendte til Statholderen i Norge eller til Laugmændene, vel med Sikkerhed vides at være publicerede i dette Rige til Efterlevelse; men Derimod kan man ei altid slutte: At de, i hvis Conclusion Statholderen og Laugmændene ei ere nævnte, derfor ei heller ere publicerede i Norge. Frr. 18 Mart. 1693, 31 Aug. og 21 Sept. 1695, 5 Nov. 1723, 18 Oct. 1737 og mange flere bevise dette; thi skiønt i disses Conclusion hverken tales om Statholder eller Laugmænd, sees det dog tydelig af Cancelliets Protocoller, at de ere tilsendte Vedkommende i Norge til Bekiendtgiørelse. Saa ofte nogen af dette Slags er forekommet mig, har jeg anmærket, at de vare baade for Danmark og Norge. Ved det Forordningerne for 1776 og 1777 ere udkomne, medens dette Skrift var under Pressen, har jeg, for at holde mit i Subscrip tions-Planen givne Lefte, fortsat mit Register og Udtog til sidstbemeldte Aars Udgang. Indfeds Retten har jeg anført Ord til andet, thi den vilde tabe formeget ved at extras 6 heres.
