1682 196
Jr. ang. Moratorier 2:6 §. 28 Jan. fig af mærkelig Søeskade, Ildsvaade, Tyvehaand, andre deres Debitorers Fallering eller tilbagestaaende Betaling, 4 Febr. eller og formedelst Krig og Fiende Haand foraarfagede Suin; hvilken Øvrigheds Attest de siden hos deres Supplication skal hoslægge, at Tilstanden deraf klarlig kan sees. 3.) Dersom nogen, som Moratoria haver for hvervet, kommer siden til bedre Tilstand og Middel ved Arv, Giftermaal, Tieneste eller anden Leilighed, da 6.) stal han være forpligtet at svare fine Gieldener. Befindes nogen formedelst de i 2 § ommeldte Aarsager (hvilke klarlig og nøiagtig skal bevises) foruden nogen fin egen Forseelse eller Forsømmelse at være kommen fra sine Midler, og han oprigtig tilkiendegiver alle Creditorer, Debitorer og alle fine Midler, og ingen falske Creditorer deriblant angiver, og Debitor og de største Creditores, efter Gieldens Summa at regne, med hverandre om Giel dens Afbetaling handle; Da, dersom de med ham handle om visse Afslag af deres Fordring, som det meste fan have at fordre, da skal de Creditorer, som mindst have at fordre, efter hans Gields Proportion sig derefter rette (noiere bestemt ved Fr. 17 Maj. 1690. 5 §, men ophævet ved Fr. 10 Sept. 1701). Efterdi og Fridericia er forundt Jus Afyli, og især for dem, som have falleret eller deres Creditorer ikke strap fan betale, da fal og alle det saaledes nyde, og for deres Creditorers Anstrængelse qvit være, saa længe de virkelig boe og sig opholde i bemeldte Fridericia; Men saasnart de sig derfra udbegive og fig længere, end 6 Uger, andensteds i Kongens Riger og Lande opholde, kommer det dem ingenlunde til gode, men bliver da Creditorerne deres Ret forbeholden. (See Privil. 11 Mart. 1682. 22 §). Fr. Om Studii Skat, Cathedratico og Provste Penge, at dersom Vedkommende ei efter 3de Gange given Advarsel betale samme, skal de have forbrudt deres Jus Patro
