Spring til indhold

Side:Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger som fra Aar 1670 af ere udkomne, ... I Deel (1670–1699).pdf/268

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

216

1 6 8 2. Broelægger Laugs. Artikler 8:11 §. 4 Nov, af sine Staldbrødre til Hielp, som uden Ophold Arbeidet med ham kan fortsætte; Og dersom nogen af Broelæg gerne fra sit antagne og begyndte Arbeid (med mindre han maatte have Mangel af Materialier, eller og Broe-Her ren det selv bevilgede) en Dag bortebliver, da skal han have forbrudt, hvis han allerede kunde have fortient, og Broe-Herren frit stande, dertil en anden af Langets Mestere at antage, som det øvrige Arbeide kan forfærdige. Hvad Arbeids: Lønnen angaaer, skal de forholde sig efter Fr. 21 Maj. 1680. (See Fr. 20 Aug. 1777). II.) I øvrigt skal Broelæggerne forholde sig efter Fr. om Laus gene 23 Dec. 1681, og Svendene efter den af 6 Maj. 1682, saavidt de ikke befindes herimod at stride. 4 Nov. (†) Muurmester-Laugs-Art. Cancell. E. Vog F. IV Laugs Art. p. 20. See L. Art. for Muurm. i Khavn 31 Aug. 1742 og i Aalborg 7 Febr. 1746. cfr. Negl. 24 Apr. 1734 (*). Gr. ere ligesom Gr. til Broelægger-Laugs-Art. 4 Nov. 1682. 1.) Ingen maae sig af Muurmester Haandværk ernære, enten med noget Arbeide at betinge, eller Svende og Drenge at antage og holde, førend han har vundet sit Borgerskab og er i Muurmester-Lauget indskreven; forseer sig nogen herimod, bede iste Gang 4 Rolr, zden Gang dobbelt og 3die Gang straffes paa Kroppen. 3.) Er som Broel. 2. Art. 4 Nov. 1682. 3 §. 8.) Ingen Muurmester maae sig noget nyt Arbeid foretage, eller noget gammelt uus nedbryde, førend Steden og Grunden, samt Vinduer, Hulle, Vandfald eller deslige, ere af Bygmesteren og næst vedkommende Taboer, som Grunden eie (saafremt de ere i Byen), besigtiget, og det altsammen rigtig optegnet, paa det ingen Trætte derover siden (*) Og Refer. 21 Oct. 1757.