265
Krigs Art. Brev IV Cap. 28-33 §. 265. 168 3. under hans Commando, eller naar han i Folge Krigs: 91 Mart. Artiklerne ei er berettiget at giøre det, han skal, uanseet han ingen Stade giør, med haard Straf paa Kroppen be lægges. 29.) vo som giver nogen værbar Mand en Munddast, han skal i den Officeers (under hvilken den Fornærmede staaer) eller og Corporalskabets eller det hele Compagnies Nærværelse, eftersom faa eller mange vare tilstede, da han den gav, udholde og igien annamme flig Munddask af den Forurettede. Og skal de, som dagligen med Gevæhr omgaacs, billigen herefter vare og fkamme sig at giøre det, sem er den gemene Pebels og Drenge-Verk. 30.) Hvo, som med Rasten, Slag eller Zug, voldeligen overfalder og beskiemmer nogen, enten han er Soldat, Berger eller Bonde, deres Huftrue, Børn og Tyende, paa hvad Maade det og skee kunde, i Feldten, Garnisonen eller deres egne Værelser, stal ans sees med Straf paa Kroppen eller Livet (Cfr. Kr. Art. 84:86, 111, 114, 116 §, Kr. S. Instr. Forkl. 19 Jun. 1703. 17 $ og Fr. 15 Apr. 1713). Iligemaade skal den straffes, som Fiøber, overtaler og giver Anledning eller fører nogen an til at iværksætte saadan Forbrydelse. 32.) Maar nogle uformodent lig komme i Klammerie sammen, skal de, som derhos ere, ei tage nogens Partie, men troligen stifte Forlig (*); hvorefter de forenede Parter ere skyldige at holde sligt Forlig ubrødeligen, saa længe Feldt-Bestallingen varer (**). 33.) Dersom den, som sig ei vil lade sige, faaer Skade: eller endog slaaes ihiel, saa at hans Vederpart saa got som har maattet nødværge sig imod ham, har han det sig selv at tilskrive (***); dog skal de begge derfor stande til Rette, og deri kiendes efter Tidens og Stedets Leilighed. R 5 34.) vo (Friede nehmen. So lange die Feld-Bestallung wåbret. 31.) (***) hat er ihm selches, als selbst verursachet, beyzumäßen.
