350
168 3. Skov Ordinance i Norge 4-7 §. 12 Maj. paa de andre Steder og paa sædvanlig Maade og efter ens hvers Beqvemmelighed hugges. (Cfr. Fr. 5 Dec. 1685). 5.) Enhver, som nogen Stov i Norge eier, maae sin Last eller Skov sælge til hvilken Indlændisk, som vil fiebe og til at handle er berettiget; Dog maae ingen Bonde, hans Søn eller Tienestedreng kisbe Saugs Temmer eller Last og sælge igien til Forprang, men den, som maae bruge Sauger og kiebe Last, skal ved sig selv eller en Tiener fiobe med Bønderne og dem derfore rigtig betale (See Fr. 5 Febr. 1685. 11 §, 23 Jan. 1686, 30 Apr. 1692. 17 §, Int. Pl. 8 Dec. 1733. 4 § og Fr. 21 Sept. 1750). 6.) Enhver, som er berettiget til at handle, maae handle med hvad Slags Tommer og Varer han vil, hvorudi ingen af Kongens udgivne Breve eller Bevillinger ham til hinder skal være i nogen Maade. 7.) Eftersom og Braadehugst og Skovs Ild af Skovbrændere foraarsage i Norge for Skade, i hvorvel det ved mange Love og Frr. er forbuder'; da, dersom nogen befindes sligt at have begaaet, maae cnhver ham angribe; Og hvis han er en Skov-finde, som boer paa Skovene, eller en Losgienger, bør han straffes paa Livet (Cfr. 6-17-30); Og skal Præsterne og Bonde Lensmændene flittig forske derefter og, naar de faae Kundskab derom, da Fogden fligt tilkiendegive; men dersom Præsten, i hvis Kald Skaden er skeet, ikke advarer Fogden derom inden 3 uger, esterat det er brændt, skal han give til næste Hospital 30 Rolr, for Hver Gang det skeer, men samtykker han deri og dølger med de Skyldige, da miste sit Kald. Findes ogsaa Bondes Lensmanden forsømmelig i at advare Fogden derom, Skal han, om han er Odelsmand, have sin Gaard forbrudt, og er han Leilænding, da hans Byrels-Net; Hvis og Jogden ikke derover gier tilbertig Execution, da miste han fin Bestilling og straffes paa sin Boeslod. Dog mage Bens
