447
Fr. om ulovligt Paalæg 11-12 §. 447. 1685. Kirkernes samt Laugmændenes og andre beneficerede 5 Febr. Gaardes Skove, imod Frr., til ilpligt skal være forhugne, hvorved ikke alene Skovene for Efterkommerne meget forgaae, men endog Almuen i en og anden Maade bevæges til at gaae dem til Haande med deres Arbeide, dem selv til Hindring i deres egen Handtering; saa stal der strar med Flid eftersees og tales paa saadan ulovlig Skovhug; og maae herefter ingen Geistlig tillades at hugge noget i samme Skove, uden til hans Præstegaards Bygnings Fornødenhed, hvilket ham skal aarlig udvises af den, som Amtmanden dertil ordinerer. Og skal Amtmanden i en sær og flittig lade antegne, hvad Brostfældighed der er paa Gaarden, og hvor meget dertil aarlig udvises. Og paa det Geistligheden ikte sal befatte sig med verdslig Handtering og derover forsømme deres Embeders Pligt, maae ingen Præst holde anden Saugbrug, end af det Tømmer, som fals der paa hans egen arvelig tilfaldne eller ved Gisters maal ham tilkomne Odels: Gods; og ikke paa det Odels Gods, som han sig tilkiober, hvilke Sauger han Fal strar fælge eller forpagte til andre Privilegerede, og ei holde Sangbrug af det Tømmer, som falder paa Præste og Kirke Skovene og Almindinger. Og made de desuden ikke sælge deres Tommer, Avl og Fiskerie til udlænde, ei heller til Forprang opkisbe Tommer og anden Last eller andre Landets Varer. (See Fr. 23 Jan. 1686, 13 Aug. 1734. 1 og 31 Mart. 1741). 12.) Saasom Almuen i ordlandene ubillig er be handlet af endeel egennyttige Kissmænd i Bergen, i det de anmasse sig deres Varer uden nogen forhen giort Aftingning, og sætte selv Prisen paa de Varer, som Nordlandsfarerne skal antage i Betaling; samt tage en ulovlig Forhøielse paa de Fiske Varer, som føres i Tønder, og ellers indvikle de fattige simple Folk med unødige og
