1685. 448
Fr. om ulovligt Paalæg 12-13 §. 5 Febr. og vidtløftige Processer, saa de over deres Tid der opholdes og ofte ved Ulveir sætte Liv og Gods til paa deres Hiemreiser; Saa forbydes sligt strængelig, og derhos befales, at ingen Borger mane herefter bemægtige sig nogen 17ordlands Varer, før han med Eierne har Skriftlig eller mundtlig i got Folks Overværelse contrahe ret om en vis Summa Penge; hvorefter Varerne først maae losses, og enten veies paa Veierhuset, eller enhver Nordlandsfarer bruge sin egen Vægt, som efter Fr. om Vægt og Maal skal indrettes; siden skal Betalingen sce i Penge eller Varer, som Nordlandsfarerne selv maae udvælge og kiobe, hvor de best fan fane dem. Til Sorboielse maae ei videre tages, end efter Told-Ordi nancen een Tønde paa hver Læst, med mindre Tønderne ere saa ulovlig pakkede, at mere dertil skulde medgaae, da Eieren og Kiøbmanden maae lade dem af ærlige og kyn dige Folk vrage og forsvarligen opfylde; hvis da ikke mere medgaaer til Forhoielse, end ungefær en Tønde paa Lasten, da betaler Kiøbmanden den derpaa med Vragen giorte Omkostning. Handler nogen Kiøbmand her imod, da skal det strax Amtmanden i Bergen tilkiendes gives, som uden Ophold skaffer de fremmede reisende Folk Ret. 13.) Og paa det ordlandsfarerne ikke skal opholdes med langvarige Processer, al Byefogden i Bergen strap efter Aftens Varsel forhøre deres tvistige Sager, og forsvarlig uden Ophold deri domme, og hvis nogen derpaa skader, da Magistras ten uden udflugt eller Forhaling foretage sig Sagerne, og Dommene for billig Skriverpenge udstæde. Formene de Fremmede i Nordlandene og Finmarken sig fornærmede ved Magistratens Dom, da (paa det de ikke skulle dra ges til Ober of: Netten eller og de for Sagens Rings hed og Processens Bekostning ikke kunde did appellere) forandes det de fremmede Folk, at de Sager, hvori Magiz
