1685 482
Kirke-Ritual 11 Cap. 1v Art. -111 Cap. 1 Art. 25 Jul. og i Særdeleshed om Daabens Nytte og Fornødenhed. Naar han da er kommen saavidt, at han kan sin Cate chismum og veed at svare til de fornemste Hovedstykker i den christelige Troe, saa at han til dette hellige Daas bens Sacramente vel fan annammes, skal sligt Søndagen tilforn gives den ganske Menighed tilkiende og giøres offentlig Bøn til Gud for hans Omvendelse. Hvorpaa næste Prædikedag med hans Daab forholdes paa den her Afsindige anførte Maade (cfr. Fr. 7 Maj. 1783). Mennesker og de, som ere fra deres forstand, maae ikke tilstædes Daaben, naar de ere gamle, med mindre de komme til sig igien, og kunde saa blive underviste til Salighed. III Cap.) Om Barsel:Ovinder, Jordemødre vindernes Kirkegang efter deres Barsel:Seng (cfr. 2 8 8:10). og 1 Art.) Om Barsel Qvinder. Præsterne skal flittelig undervise Qvinderne, naar de rede til Barsel, og formane dem, at de med Taknemmelighed erkiende den Velsignelse, som Gud har nedlagt hos dem, og vogte sig fra al Misheld og skadeligt Tilfald, saa vide mueligt er, og arbeide troligen i deres Kald, naar Tiden koms mer, vidende, at, omendsfiendt al den Smerte er for Syndens Skyld, saa ere de dog Gud behagelige i samme deres Kald, naar de stadig forblive i Troen, Helliggisrelsen og Tugt, og med Taalmodighed vente en god og mild Forløsning. Doer saadant et Barn i Moders Liv, eller for det kan komme til Daab og Christendom, uden Forældrenes Forseelse eller Forsømmelse i nogen Maade, saa have de en god Samvittighed, og fan dog forsikkre sig, at det er et Guds Barn. Dersom Barnet efter Moderens Dsd er endnu levendes i hende, da maae der ingen Daab dermed foretages, som nogle pleie at giøre, efterdi Barnet ikke end er kommen af Modes rens
