1685. 484
Kirke Ritual 111 Cap. 11 Art. 25 Jul. lide i Fødselen, er et Kors, som dem af Gud er paas lagt for Syndens Skyld, hvilken dem dog, næst Guds Hielp, snarligen skal omvendes til en stor Glæde, om de ellers med Taalmodighed i Troe og Tillid vente Guds Time; og skulle de end staae i nogen Livsfare derover, at de blive dog taalige og befale sig Gud med alle dem, som bære hans Kors; Men dette tør man dog ikke tale uden der synes stor Livsfare paa Færde. meget om, Dernæst, at de varligen omgaaes med Fosteret, saa at det ikke for deres Skyld kommer til Skade i nogen Maade; Og dersom de finde det levendes i Moders Liv, men svagt til Fødselen, skal de befale det Gud med disse eller andre saadanne Ord: "O Herre Jesu Christe, som haver en synderlig Behagelighed til smaae Børn, og har selv lovet at annamme dem til det evige Liv: Paa samme dit Ord frembare vi nu dette Barn til dig i vore Hier ters Bonner; Annam det O fiereste Jesu og lad det evig nyde din Forløsning, den du os forhvervede paa Korset. Amen." Kommer Barnet fuldkommen til Verden, men sygt og skrøbeligt, saa det er i Livsfare, skal de strax debe det, som før er meldt, og, em Tid er, bede derhos denne liden Bon: "O Herre Jesu Christe! dette Barn ofre vi dig efter dit eget Ord, og bede dig, at du annammer det og lader det blive en Christen." Eller og fortere saaledes: "O Herre Jesu! annam dette Barn. " Men er Barnet dodt i Moders Liv, da befale de det Gud, og giøre deres Flid, at hun, som er forspendt, maae blive ved; Og paa det de desbedre maae ihukomme, hvad dem fornemmelig paaligger i dette deres Kald, at de med en god Samvittighed det kunde forestaae, skal Præsterne 2de Gange om Aaret, ved Paaste og Mikkelsdag i Medtienernes eller Medhielpernes Nær værelse, enhver i sit Sogn, forelæse dem disse ester skrevne Punkter, hvilket beqvemmelig fan see i Sacri stiet, "
