1685 500
Kirke Ritual vi Cap. IV Art. 25 Jul. villige Forhærdelse. Dernæst skal de formane dem til en sand og retskaffen Anger og Ruelse over deres begangs ne Misgierninger, m. v. (efter den her anførte Forskrift). Naar de ere dømte, skal Præsten tit og ofte besøge dem, og med al Fliid drive derpaa, at de nu alvorligen afbede hos Gud deres begangne grove Synd og Forseelse, og med en fri Villie undergive sig den afsagte Dem, den de med al Reite have fortient, m. v. Siden, om de det begiere og sig dertil christelig berede, betienes de med Sacramentet, førend de henrettes, med lige Ceres monier, som tilforn hos de Syge er ommeldt, og bli ver Præsten fremdeles hos dem, at trøste dem, synge, læse og bede med dem; men saafremt de bevise sig hal starrige, blive de ikke annammede dertil, men befales Gud, at han for sin uendelige Barmhiertigheds Skyld vil virke en kraftig Omvendelse og Bodfærdighed hos dem, at de ikke maatte bortdee i deres Halstarrighed, men ved Guds Aands Kraft endnu komme til Sandheds Bekiendelse og doe salig. Naar Dagen er, at recus tionen al forrettes, da stal Præsten, i hvis Sogn Executionen keer, med flere, om behov giøres, vere betimeligen hos den Fangne, een eller to Timer, førend det skal angaae, og da skal han med god Andagt og Om byggelighed igien paaminde ham om det, som han i de forledne Dage har handlet med ham, samt (paa den her befalede Mande) formane, trøste og berede ham til Doden. Dersom Præsten fornemmer nogen Frygt eller Baughed hos Synderen, skal han lade give ham Viin; dog skal Præsten heri see vel til, at han ikke drikker for meget, og saaledes besværer sit ierte med Drukkenskab. Paa Retterstedet skal Præsten forblive hos ham, tale til ham, læse og bede med ham, indtil han er henrettet. Dersom han enten hænges eller brydes paa fine Leme mer,
